Der er mange penge at spare måned efter måned, hvis du blot laver nogle basale ændringer i din nuværende privatøkonomi. Først og fremmest kan du udskifte din store bil med en mindre bil, som kører længere på literen, og som er væsentlig billigere på grøn afgift. Derudover skal du stoppe med at handle ind på tom mave. Den sultne mave laver nemlig langt flere impulsindkøb, og køber ofte også snacks, som den ikke har brug for. Få også styr på din forskudsopgørelse, alt for mange bliver fanget med restskat. Endelig bør du udskifte de gamle energislugere, som du har i hjemmet.